Fødselsmodning
Formålet med denne session, er at give dig en helhedsorienteret tilgang til velvære, der styrker både din fysiske og følelsesmæssige tilstand, så du kan føle dig mere forbundet og forberedt på den kommende fødsel. Under sessionen fokuserer jeg på at du forbindes med din krop, frigiver spændinger samt styrker din følelsesmæssige og mentale velvære.
Uanset hvor du er i din graviditet, vil denne wellness oplevelse være gavnlig for dig og din baby.
Er du i din terminsmånede, vil jeg fokusere endnu mere på særlige akupressur punkter på dine fødder og udføre en mere intens rebozo massage.
Rebozo massagen benytter jeg, for en naturlig tilgang til at igangsætte fødsel. De forskellige bevægelser fremmer afslapning, reducerer stress og angst, samt frigører oxytocin som er kærlighed, velvære og fødselshormonet. Det bidrager til at skabe en mere afslappet og gunstig atmosfære for fødslen.
Derudover vil svingninger og strækninger af hofterne hjælpe med at løsne spændinger og åbne bækkenet, hvilket kan hjælpe babyen til at komme ned i rette position og lette passage af barnet gennem fødselskanalen.
Sådan foregår en Fødselsmodning med mig
Til en fødselsmodning med mig, gennemgår du forskellige og nøje udvalgte elementer, som skal give dig en skøn og behagelig følelse i kroppen.
Jeg kombinerer aromaterapi, rebozo massage, moxa varmeterapi, akupressur og Access Bars-teknikker for at skabe en dybdegående og afslappende oplevelse.
Det meste af behandlingen foregår på gulvtæppet eller en yogamåtte, hvor du ligger indpakket i et tæppe. Imens jeg tjekker ind hos dig og din graviditet, bruger jeg lidt Access Bars teknikker samt starter aromaterapi med min medbragte diffuser. Efterfølgende bliver der spillet lidt afslappende musik, imens jeg får dig i en dyb ro med Moxa varmeterapi og trykmassage. Herefter kommer du op i forskellige stillinger under rebozo massagen og afslutningsvis kan du lægge dig til rette i sofaen eller sengen imens jeg masserer dine fødder med lavendelolie.
Sessionen foregår hos dig og varer 1,5 time.
Pris
1400,-
3 klip
3500,-
Som tilkøb:
1200,-