Doula Session
En doula session er et personlig møde med mig, hvor du, dine tanker og følelser er i fokus. Jeg kan være en at snakke med om frygt eller glæde ved dette store skifte som du måske allerede er startet på. Du kan dele dine tanker, forventninger og drømme til fødsel og den første tid med amning samt få råd og støtte til at kunne udleve dem.
Uanset om du er i planlægningsfasen, midt i din graviditet eller allerede har født, kan en doula session tilpasses til at opfylde dine (og evt. partners) individuelle behov og ønsker.
En doula session før graviditet
Før du bliver gravid, kan en doula session være en uvurderlig ressource, der hjælper dig med at forberede dig mentalt, fysisk og følelsesmæssigt til den kommende rejse mod moderskab. Jeg tilbyder støtte og forskellige former for behandlinger som stressreducerer, for at optimere dine chancer for en sund graviditet. Det kan også være du bare er i overvejelsesfasen og har brug for nogen at tale med omkring bekymringerne ved fx at skulle være alenemor.
En doula session under graviditet
Uanset hvor henne i din graviditet du er, vil en doula session med mig være et rum, hvor du er i fokus og hvor der er plads til alle følelser. Det er også her vi dedikerer tiden til at forbinde dig og din voksende baby samt give din krop ro og omsorg via afspænding, Access Bars, rebozo, eller hvad du måtte have brug for.
Det kan også være du bare har brug for en at tale med om hvad der går dig på eller hvilke muligheder du har, for støtte undervejs.
En doula session efter fødsel
Efter fødslen går din krop igennem et væld af forandringer, både fysisk, psykisk og mentalt. Især i den spæde start på babyens liv uden for livmoderen, eller måske ved omvæltningen som førstegangs mor, er der brug for særlig opmærksomhed.
Nogle gange kan det, at tale fødslen og hele fødselsoplevelsen igennem, være et meget vigtigt element i hele overgangen til moderskabet. Det er vigtigt for mig at skabe et rum for dig til at genoplade, helbrede og trives i din nye rolle som mor. Her vil jeg bistå med modent omsorg, nærende og afstressende behandlinger, hjælp til amning samt følelsesmæssig støtte.
Uanset hvor du befinder dig på din rejse mod moderskab, er en doula session en investering i din fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære. Jeg vil være der for dig /jer med støtte, omsorg, empati og ekspertise, så du kan føle dig tryg, styrket og forbundet under hele din graviditets- og fødselsrejse og ikke mindst efter fødsel.
Sådan foregår en doula session med mig
En doula session foregår i dit hjem, hvor du er allermest mest tryg og komfortabel.
Den skræddersyes individuelt efter dit behov og ønsker og der er masser af plads til spørgsmål, diskussioner og eventuelle øvelser. Jeg er her for at give dig den praktiske vejledning og støtte, du har brug for, så du føler dig tryg og forberedt, til det næste kridt på din rejse.
Jeg medbringer altid min doulataske, hvori bl.a. aromaterapi, afslappende musik samt massageolie også har sin plads.
Online doula session:
I en travl hverdag eller ved pludselige opstående faktorer, kan det være belejligt eller nødvendigt med en online session.
Det har naturligvis nogle andre rammer, men kan være at foretrække hvis ikke andre muligheder kan finde sted. Fx pga langdistance .
Det kan også være du bare har brug for en støttende person at tale med eller har nogle spørsmål/tanker du har brug for at få vendt med mig uden der behøver at være et fysisk møde.
Det foregår via Google Meet, hvis jeg skal præsentere noget materiale undervejs, fx ved fødselsforberedelse, ellers kan andre platforme med kamera også benyttes.
En doula session varer 2 timer.
Ønsker man en specifik behandling i forlængelse af sessionen, forekommer en tilkøbsrabat.
Pris
1500,-
Online
1 time 500,-
30 min 300,-